Morning Star - Nippon Kodo røgelse

Europas Bestseller røgelsesserie!

 

Morning Star-serien kom til verden i 1960’erne i Japan, som en videreudvikling af Mainichi koh-røgelsen fra 1912. Den har en stor del af æren for, at den japanske røgelse har nydt stor udbredelse i verden. En god kvalitet, rene og enkle dufte, en medfølgende lille røgelsesholder og 50 pinde i den handy, lille æske gjorde, at man havde alt hvad man skulle bruge for at nyde den japanske røgelse. Serien har nu 21 forskellige dufte, og der har hele tiden været et stort udvalg at gå på opdagelse i, med gode muligheder for at finde sig en yndlingsduft.

Morning Star æskerne er hver især rene røgelsesdufte. Man kan naturligvis nyde dem, som de er - og det er nok det mest almindelige - men man kan også være eventyrlysten og komponere sine egne duftsymfonier ved at blande duftene og brænde to eller flere pinde fra forskellige dufte samtidigt. Hvis man ønsker at prioritere den ene duft over den anden, kan man på forhånd dele pindene over i forskellige længder, så fordelingen af duftene lige passer til ens smag. Et par forslag til kombinationsmuligheder kunne være Green Tea og Vanilla - Sandalwood og Musk - Cedarwood og pine - Sandalwood og Patchouli eller Jasmine og Lavender. Mulighederne er nærmest uendelige!
50 pinde i en æske. Lille røgelsesholder medfølger. Længde: 12 cm Brændetid: ca. 25 min.
Leveringstiden på vores røgelse er ca. 3 -4 dage, da disse produkter opbevares på eksternt lager. 


{{amount}}